top of page

Cases fra September

Vores arbejde tager altid afsæt i kundens konkrete udfordring, og er den ikke konkret, hjælper vi gerne med at gøre den så konkret som muligt, inden vi kommer med en løsning og indleder konceptarbejdet.

Her arbejder vi kanaluafhængigt, så om løsningen er en kommunikations- eller brandingkampagne, film, events eller noget helt syvende, afhænger altid af udfordringen.

​

Send en forespørgsel via formularen hér eller skriv til info@september-agency.dk

Vi løser årligt mange forskellige opgaver for alt fra store private virksomheder til offentlige institutioner. Nedenfor finder du et udsnit af vores arbejde, som dækker alt fra intern kommunikation til employer branding og marketingkampagner. 

En dør til nye talenter

Vores employer branding-kampagne for revisionshuset Deloitte positionerede virksomheden som et konsulenthus, der bogstaveligt talt og i overført betydning åbner en masse døre til andre virksomheder, hvor konsulenterne kan komme ud og arbejde og indfri deres ambitioner. Samtidig illustrerede kampagnen på en original og engagerende måde, hvad det vil sige at være konsulent i et globalt revisionshus.

 

I videoserien ”The Impact I Choose” skildrede vi tre medarbejdere fra forskellige afdelinger hos Deloitte. Hver persona optræder desuden i en fjerde ’master-film’, der fortæller en mere overordnet brandfortælling om, hvad det betyder selv at vælge sin ‘impact’. 

​

I SoMe-kampagnen ”One Title Fits None” kom vi bag om medarbejdernes generiske konsulenttitler og fik medarbejderne til at sætte ord på, hvad det vil sige at arbejde som konsulent i det, der for mange blot er kendt som et revisionshus.

 

Helt konkret bad vi en række unge medarbejdere vælge tre ord, som repræsenterer dem og deres arbejde i øjeblikket. Ud fra ordene kunne vi så danne en ny titel, som blev omdrejningspunkt for en kampagne, der både fortæller noget om kandidaterne, deres arbejdsdag og visioner for fremtiden.

 

Med kampagnerne fik vi gjort potentielle kandidater opmærksom på, at huset indeholder meget andet end kedelige revisorer og støvede regnskabstyper, og i særdeleshed også er en moderne aktør, som rådgiver landets mest interessante virksomheder om alt fra miljøhensyn til teknologi og ledelse.

​

"Jeg kan virkelig anbefale September Agency, der effektivt og præcist leverede en analyse af vores situation og behov samt flere skarpe kampagnekoncepter, som både er strategisk funderet, yderst kreative og fleksible, så de kan aktiveres på tværs af digitale kanaler, fysiske aktiviteter og medarbejdere. Og så er de bare nogle søde mennesker, man gider at arbejde sammen med, da man fornemmer, at de oprigtigt ønsker én det bedste."

 

Tine Logan Strange, People & Purpose Strategy, Deloitte


Leverance: Analyse, konceptudvikling, interviews, foto, video, portrætartikler, fotos, design af karrieresite samt digitalt kampagneindhold til diverse SoMe-kanaler

deloitte employer branding door.png
AUDITDATA-SORT.png
Changing-the-World-Map.png

Fra start-up til grown-up

For data- og høreteknologi-virksomheden Auditdata skabte vi brandfortællingen "Ear by Ear", som understøttede virksomhedens globale vækstrejse og positionerede virksomheden som en væsentlig spiller, der kobler kundernes kliniske arbejde med anvendelsen af data til at udvikle forretningen. Vi skabte også en komplimenterende, tidssvarende og skarp visuel identitet, der med øret og mennesket i centrum fik virksomheden til at skille sig ud fra konkurrenterne, som enten fremstår meget kliniske, eller som mere uvedkommende teknologivirksomheder.

​

September skærpede Auditdatas purpose-fortælling og visuelle udtryk, så virksomheden fremstår som en relevant og global ledende enterprise software-virksomhed. Det har haft en væsentlig betydning for vores globale vækstrejse.” 

 

Morten Weicher, medejer Auditdata

 

Leverance: Brandfortælling, positionering på markedet og visuel identitet

Auditdata-design.png
IDA logo.png
IDAlist

Er du IDAlist, er der plads til dig hos IDA

For fagforeningen IDA, som er kåret til Danmarks bedste, udviklede vi rekrutterings- og employer branding-kampagnen ”IDAlisterne”. Den afspejlede virksomhedens agile og digitale arbejdskultur, som begynder fragmenteret, men samler sig til sidst. Samtidig tydeliggør den, at medarbejdernes personlighed og faglighed varierer i et miljø, hvor man selv har stor indflydelse på sin faglige udvikling.

Leverance: EVP-fundament, interviews, karrieresite, digital rekrutteringskampagne, fotos og tekster samt visuel identitet og konceptuel ramme. 

zendesk.jpg
HC_home_footer.jpg

At udfordre digitale kunder i en analog virkelighed?

Vi hjælper softwarevirksomheden og CRM-kæmpen Zendesk med at kommunikere mere vedkommende og originalt. Det gør vi blandt andet gennem fysiske Direct Mail-kampagner og events, hvor oplevelsen spejler Zendesk’s digitale service og efterlader nuværende og potentielle kunder med et indtryk, som huskes.  

Leverance: Kampagne, film, Direct Mail, event

Zendesk-directmail-to-HR.png
TDC-NET-sort.png
TDC NET kommunikationskampagne

Danmarks kedeligste interne kampagne!

For TDC net skabte vi en anderledes intern oplysningskampagne, som fokuserer på de tre “spændende” områder, Privacy, Compliance og GDPR. Der er nemlig ingen, der bilder sig ind, at et e-learning kursus om GDPR og diverse andre interne undersøgelser er det, medarbejdere ser mest frem til. Vores overordnede koncept taler derfor ind i netop dét og anerkender medarbejdernes skepsis over for interne kampagner. Helt konkret benyttede vi den fælles kedsomhedsfølelse som et ironisk greb, der tillader os at tale om noget væsentlig. For dybest set handler det om at passe godt på hinanden. Og det er ikke så kedeligt, vel?

​

Kampagnen har ikke alene betydet, at vi langt har overgået vores forventninger til antallet af gennemførte GDPR-kurser, den har også rykket ved selve måden, vi kommunikerer internt på hos TDC Net.” 

 

Mona Persson, Privacy Compliance Manager hos TDC NET

 

Leverance: Intern kommunikation, strategi, kampagne, film

Pedab_sort.png
Pedab

Mennesker og relationer i en digital verden

Pedab er en familieejet svensk it-koncern med kontorer i hele Europa. Vi hjælper dem med at skabe vedkommende filmiske fortællinger om partnere og medarbejdere, og vi har skrevet og produceret brandfilmen People are our Purpose, som drejer sig om virksomhedens kultur og bunder i ejerens bankende hjerte for kunderelationer og kultur.

Leverance: Brandfilm, partnervideo, fortælling  

Øvrige referencer

Ringsted-sort.png
Crayon-Logo-RGB-Black.png
Geoteam-logo-black.png
Komiteen_edited_edited.jpg
cn3-logo.png
RegionH.png
Intelligate-Logo-sort.png
bottom of page